Francois Secondé, Blanc de Blancs, Millésime 2017
Francois Secondé, Blanc de Blancs, Millésime 2017
Køb af dette produkt kræver MitID-validering ved betaling.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Producent: Champagne François Secondé
By, Område: Sillery, Montagne de Reims
Champagne: Blanc de Blancs, Millésime 2017, Grand Cru
Druer: 100% Chardonnay
Dosage: Brut
Årgangschampagnerne fra Champagne Francois Secondé er ALTID en del af det faste sortiment hos Champagne Stories, da jeg bare er vild med dem. Hvert år er det spændende, når nyeste årgang lanceres - og hvert år er det en kæmpe fornøjelse at skænke champagnen i glasset og nyde dens let cremede struktur og de lækre noter af bla. akaciehonning, kandiseret frugt, blomster, krydderier og citrusfrugter.
Den er perfekt som luksuriøs apéritif, men er helt sikkert også fantastisk, når den nydes sammen med østers og andre fiske- / skaldyrsretter, til kyllig, lyst kød eller sushi.
Druerne til denne lækre Blanc de Blancs høstes hvert år fra præcis samme mark i byen Sillery, hvor Champagne Francois Secondé har hjemme - og er dermed en såkaldt mono-parcel champagne. Den er i øvrigt den eneste af sin slags, da ingen andre i Sillery fremtryller en Blanc de Blancs af 100% Chardonnay høstet i Sillery.
Det her er virkelig luksus på flaske!!
Lidt nørderi...
Vinstokkene, hvorfra druerne er høstet, har en gennemsnitsalder på 48 år.
Champagnen er delvist lagret i ståltanke og delvist i trætønder og der er foretaget malolaktisk fermentering. Til gengæld er der ikke foretaget filtrering, vinene er lagret min. 5 år i kælderen hos Champagne Francois Secondé i Sillery og alle flasker er håndvendt i træ pupitre.
Share


