Gå til produktoplysninger
1 af 7

Champagnerejse 2025

Champagnerejse 2025

Tilmeld her
Vil du med til Champagne?
Vi rejser fra den 30. oktober til 2. november til Champagne - og har du lyst til at opleve Champagne "indefra" er du meget velkommen på dette års champagnerejse.

Der bliver plads til 12 rejseglade mennesker og pt. er der blot 3 pladser tilbage på denne rejse - så har du lyst til at komme med, så må du endelig kontakte os snarest via mail til kontakt@champagnestories.dk 
Du er også meget velkommen til at ringe til Louise på 5384 3993.

Vil du med, så får du her lidt info om, hvad du kan forvente:

* Vi flyver fra Kastrup kl. 8.10 torsdag morgen den 30. oktober og vender hjem igen søndag aften den 2. november kl. 22.10 - så det bliver 4 hele og fantastiske dage i Champagne.

* Vi besøger de kendte champagne brands Champagne Bollinger i Aÿ og Champagne Taittinger i Reims, så vi oplever "James Bond"-champagnen og deres mange tønder samt de smukke dybe "Crayeres" - champagnekældre med lange gange under Reims.

* Vi besøger mindst 5 af de mindre, men meget dygtige og passionerede champagneproducenter, som tager os med i mark og kælder.

* Vi indlogeres på lækre 4-stjernede hoteller i Epernay og Reims

* Vi besøger naturligvis hovedbyerne, men også flere mindre champagnebyer.

* Vi nyder dejlig mad og masser af champagne på forskellige restauranter og selvfølgelig på champagnebar.

* Vi suger masser af viden til os, bla. på champagnemuseum i Epernay.

* Vi bliver kørt rundt i området af privatchauffør.

Det bliver helt sikkert en både spændende, lærerig og inspirerende champagnerejse!

Pris, booking og betaling
Pris pr. person i dobbeltværelse bliver inkl. moms kr. 23.450,-

Ved booking af rejsen betales første rate svarende til et ikke-refunderbart depositum på 40% af prisen. Aflyses rejsen grundet for få tilmeldte, refunderes depositum naturligvis.
Anden rate, svarende til de resterende 60%, betales 60 dage før afgang.
Ved enkeltværelse betales et tillæg  pr. person på 1800,- .

Prisen inkluderer alle udgifter, bortset fra en enkelt friaften, hvor vi hver især betaler for vores mad og drikke - og jo så til gengæld også kan vælge, om vi ønsker at gå egne veje eller nyde aftenen i selskab med andre medrejsende. 


Rejsende fra Jylland
Vi anbefaler, at rejsende fra Jylland mødes med os i Kastrup Lufthavn, men der er dog også mulighed for tilslutning fra Jylland. Kontakt os for tider og tillæg. 


Formidler og teknisk udbyder
Champagne Stories er formidler af champagnerejsen og interesserede i denne rejse bedes derfor kontakte os for nærmere info.
Louise fra Champagne Stories deltager i øvrigt som rejseguide på champagnerejsen.

Teknisk udbyder på denne rejse er rejsebureaet Kiil & Co., der er registreret hos Rejsegarantifonden med reg. nr. 3565, hvorfor rejsen efter aftale endeligt bookes og betales via Kiil & co. 


Se komplette oplysninger