Gratiot & Cie, Almanach No 1, Demi Sec
Producent: Champagne Gratiot & Cie
Champagne: Almanach No 1, Demi-Sec
Druer: 85% Meunier og 15% Chardonnay
Dosage: Demi-Sec 32g pr. liter
By, Område: Charly sur Marne, La Vallée de la Marne
Denne Demi-Sec champagne byder på dejlig smag af orangefrugter, som fersken og abrikos, i skøn forening med mandelsmag.
Den er ret frugtig - og jeg synes, at den passer særligt godt til desserter, der indeholder marcipan, karamel eller orange frugter.
Foretrækker du sødere champagne, kan du også fint snuppe den som apéritf.
Almanach No. 1, Demi-Sec er lavet af præcis den samme base som den gode champagne Almanach No. 1., Brut.
Er du også interesseret i Almanach No. 1, Brut finder du den lige her: Gratiot & Cie, Almanach No. 1, Brut
Udforsk Gratiot & Cie i Vallée de la Marne. En familieproducent med over 120 års historie, der skaber fyldige og milde champagner med fokus på Meunier-druen og bæredygtige dyrkningsformer.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
Prisbelønnet arv siden 1899
En skøn aften med smagning af champagner fra La Vallée de la Marne mødte vi Rémy Gratiot. Vi var ikke i tvivl – her var en helt særlig stil, som vi gerne ville tilbyde danske champagneelskere.
Rémy Gratiot er 5. generation og familiens historie daterer helt tilbage til 1899, hvor Désiré Gratiot, for sin fremstilling af hvidvin (stillevin) blev prisbelønnet af “le concours général de Paris” – altså udvalgt som en af de bedste i Frankrig.
Bæredygtig dyrkning i Charly-sur-Marne
I dag står Rémy Gratiot og hans kone Amélie i spidsen for at dyrke familiens 18 ha i Charly-sur-Marne og nabobyerne. Der produceres årligt ca. 90.000 flasker champagne. I arbejdet med jorden og vinrankerne, har Rémy Gratiot fokus på dyrkningsformer, der sikrer en sund fremtid for jord, champagne og mennesker.
De skønne champagner fra Gratiot & Cie er faldet i mange danskeres smag, da deres fyldige og samtidig runde og milde smag kombineret med en god balance i sødme, syrlighed og bobler giver rigtig gode champagneoplevelser.
Harmoni og Meunier-dominans
Hos Gratiot & Cie dyrkes, som typisk for området, en stor andel af Meunier druer. Derudover dyrker de Pinot Noir og Chardonnay. Arbejdet med at blande de forskellige cru (områder) og druesorter kan i følge Remy sammenlignes med, når en maler fremtryller sine malerier.
