En kærlighedshistorie

“En kærlighedshistorie”

Nu er det jo ikke hver dag, de gamle kærlighedshistorier ser dagens lys - og nogle gange går tiden og dagene skifter uden, at vi tænker over, hvordan det hele egentlig begyndte.

Jeg spekulerede på, hvordan det egentlig begyndte hos Champagne Bergeronneau-Marion. Og på, om der mon bag dobbeltnavnet gemte sig en kærlighedshistorie...?

Derfor spurgte jeg Veronique Bergeronneau-Marion. Veronique syntes godt nok, at det var lidt specielt at skulle fortælle historien. Normalt er det jo mere arbejdet i markerne og champagnerne, hun fortæller om - men da hun først kom i gang med at fortælle gik det helt fint - så voilà…

En kærlighedshistorie
- fortalt af Veronique Bergeronneau

“Jeg mødte Florent for første gang hos min farmor.
Bergeronneau-familien, der havde to sønner, ville gerne vokse og var i gang med at kontakte vinproducenter med ubeplantede vinmarker. De fik anbefalet min bedstemor; Marcelle, som var kendt for sine gode marker.

På det tidspunkt var jeg selv en ung, enlig og kvindelig vinproducent.
Mine forældre havde tre døtre, hvilket var en stor skuffelse - der var ingen drenge til at hjælpe med det hårde arbejde. Min far udførte alt det tunge arbejde - og han var derfor hverken interesseret i flere marker eller mere arbejde.

Jeg ville gerne hjælpe min bedstemor med at sælge marken, når der nu ikke var interesse for den i min egen familie, og derfor blev en aftale sat i kalenderen mellem mig, min farmor og Florent Bergeronneau - helt præcis den 2. januar 1991.

Florent blev ret overrasket…
Han havde ventet at møde en ældre kvinde og en kvinde på omkring de 30.
I stedet for blev han mødt af en dynamisk kvinde (min farmor), som havde et meget ungdommeligt udseende for sin alder, og mig; en sød pige i jeans og grøn sweatshirt.
Det var kærlighed ved første blik for Florent - han ville have både parcellen og pigen. Alt eller intet!

For mig var situationen lidt anderledes…
Min far havde en bekendt, som allerede havde henvendt sig for at arrangere et ægteskab mellem sin søn og mig. Sønnen var en yderst veletableret ung mand. Jeg var også et godt parti - ung, allerede vinproducent og med medfølgende ejendom. Dengang var det stadig almindeligt med arrangerede ægteskaber, men det var ikke noget for mig - det var faktisk fuldstændig udelukket. Så da Florent insisterede på, at vi skulle ses igen, tænkte jeg: “Åh, her er en anden, der gerne vil væk og bestemme selv”.

Jeg lod mig dog overtale til at gå ud. Vi gik ud flere gange - først som venner, men langsomt blev jeg forelsket i ham. Han friede til mig en sommersøndag, og vi blev gift i april 1992. Det gik meget hurtigt - og hvis vores ægteskab bar præg af arbejdsfællesskab, var det ikke kun det!

Min far var meget autoritær og jeg ønskede at være uafhængig og arbejde for mig selv. Med ægteskabet med Florent var jeg nu til min egen skuffelse havnet i et nyt arbejdsfællesskab, denne gang blot med min svigerfamilie.

Jeg holdt ud i 3 måneder, hvorefter jeg tvang Florent til, at vi skulle arbejde for os selv. Det var kompliceret i starten, men med vores fælles ideer, hårdt arbejde og en hel del mod lykkedes det.

I dag er vi meget stolte af denne uafhængighed og ikke mindst de resultater, den har ført med sig.” 

Jeg håber, at du nød kærlighedshistorien!!

Bonusinfo

Veronique og Florent har fået to dejlige børn, Virginie og Florian, der i dag er voksne og også arbejder med champagne. Faktisk producerer Virginie blandt andet en champagne opkaldt efter sin oldemor - og dermed Veroniques bedstemor Marcelle fra kærlighedshistorien. Og hvem ved, måske får vi en dag også fornøjelsen af deres respektive kærlighedshistorier…

Hvis du har lyst til at læse endnu en champagnehistorie, vil jeg da anbefale, at du læser lidt om datteren fra kærlighedshistorien, Virginie Bergeronneau.

Bedste hilsner

Louise Søborg
Champagne Stories