Gratiot & Cie

Gratiot & Cie – Almanach No. 4, Millésime 2016

Mix af druerExtra Brut2016La Vallee de la Marne
Pris: 450,00 kr
Beskrivelse

Producent: Champagne Gratiot & Cie
By, Område: Charly sur Marne, La Vallee de la Marne
Champagne: Almanach No. 4, Millésime 2016
Druer: 69% Meunier, 31% Pinot Noir
Dosage: Extra Brut 2,8g pr. liter

Almanach no. 4 er årgangschampagnen fra familien Gratiot og her er det årgang 2016 - så til netop denne champagne er alle druer høstet i 2016.

Champagnen er en Blanc de Noirs, altså en lys vin udelukkende lavet af mørke druer, nemlig Meunier og Pinot Noir.

Remy Gratiot producerer ikke årgangschampagner hvert år, men kun når han virkelig synes, at druehøsten giver basis for en elegant og let champagne, der samtidig byder på god kompleksitet med god frugtighed og  noter af stenfrugt fra Meunier-druerne.

Nørderier:

Der er foretaget malolaktisk fermentering. Vinen er før flaskning delvist lagret i ståltanke, delvist i egetræsfade. Efter godt 6 års lagring i familien Gratiots kælder blev Millésime 2016 degorgeret i juli 2023.

Udforsk Gratiot & Cie i Vallée de la Marne. En familieproducent med over 120 års historie, der skaber fyldige og milde champagner med fokus på Meunier-druen og bæredygtige dyrkningsformer.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Gratiot & Cie – Almanach No. 4, Millésime 2016
450,00 kr

Profil

Farve

Gylden

Duft

Mango, fersken, hindbær, bergamot

Smag

Fersken, mango, røde bær, frisk syre, let fylde

Perfekt til

Apéritif, fisk, grillet kylling
Fra huset
Gratiot & Cie

Prisbelønnet arv siden 1899

En skøn aften med smagning af champagner fra La Vallée de la Marne mødte vi Rémy Gratiot. Vi var ikke i tvivl – her var en helt særlig stil, som vi gerne ville tilbyde danske champagneelskere.

Rémy Gratiot er 5. generation og familiens historie daterer helt tilbage til 1899, hvor Désiré Gratiot, for sin fremstilling af hvidvin (stillevin) blev prisbelønnet af “le concours général de Paris” – altså udvalgt som en af de bedste i Frankrig.

Bæredygtig dyrkning i Charly-sur-Marne

I dag står Rémy Gratiot og hans kone Amélie i spidsen for at dyrke familiens 18 ha i Charly-sur-Marne og nabobyerne. Der produceres årligt ca. 90.000 flasker champagne. I arbejdet med jorden og vinrankerne, har Rémy Gratiot fokus på dyrkningsformer, der sikrer en sund fremtid for jord, champagne og mennesker.

De skønne champagner fra Gratiot & Cie er faldet i mange danskeres smag, da deres fyldige og samtidig runde og milde smag kombineret med en god balance i sødme, syrlighed og bobler giver rigtig gode champagneoplevelser.

Harmoni og Meunier-dominans

Hos Gratiot & Cie dyrkes, som typisk for området, en stor andel af Meunier druer. Derudover dyrker de Pinot Noir og Chardonnay. Arbejdet med at blande de forskellige cru (områder) og druesorter kan i følge Remy sammenlignes med, når en maler fremtryller sine malerier.