Pertois-Lebrun

Pertois-Lebrun, L'Ambitieuse

100% ChardonnayExtra BrutNV - ikke årgangschampagneCramant, Côte des Blancs
Pris: 550,00 kr
Beskrivelse

Producent: Champagne Pertois-Lebrun
By, Område: Cramant, Côte des Blancs
Champagne: L'Ambitieuse 
Druer: 100% Chardonnay, Grand Cru
Dosage: Extra Brut 2,5g pr. liter

 

Navnet L’Ambitieuse – den ambitiøse – passer virkelig godt til denne champagne fra Champagne Pertois-Lebrun. Her har de to brødre, Antoine og Clément nemlig fremtryllet en Blanc de Blancs, der giver det hele på én gang: både en herlig friskhed og en ligefrem Chardonnay-stil, men samtidig også en lang og generøs smagsoplevelse med stor kompleksitet.

Denne champagne er lavet på 100% Chardonnay – altså en Blanc de Blancs.

L’Ambitieuse er sammensat af 50% druer fra Grand Cru-byen Oiry, mens de resterende 50% kommer fra brødrenes vin de réserve, som er en blanding af vine fra 2013–2020 høster fra andre Grand Cru byer i Côté de Blancs.

Nyd den som apéritif eller til kammuslinger eller gedeost.

Udforsk Champagne Pertois-Lebrun i Côte des Blancs. Brødrene Clément og Antoine skaber terroir-drevne Grand Cru champagner fra 44 parceller med fokus på Chardonnay, økologiske metoder og dyb mineralitet.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Pertois-Lebrun, L'Ambitieuse
550,00 kr

Profil

Farve

Lys gylden

Duft

Citrus, grønne æbler, hvide blomster, brioche

Smag

Frisk, mineralsk, stram, høj syre, let saltet finish

Perfekt til

Aperitif, skaldyr, lette retter
Fra huset
Pertois-Lebrun

Passion for Grand Cru Chardonnay

Champagne Pertois-Lebrun drives af to brødre, Clément og Antoine, som er meget passionerede omkring deres arbejde med at fremtrylle lækre chardonnay champagne. De høster fra 9ha vinstokke fordelt på 44 parceller i de 5 Grand Cru byer Cramant, Le Mesnil sur Oger, Chouilly, Oiry og Oger.

Parcel-vinificering og terroir-eksperimenter

De to brødre arbejder meget målrettet mod at fremtrylle champagner, der udtrykker netop det terroir, vinstokkene vokser i. De høster, presser og vinificerer hvert område og hver parcel seperat. De eksperimenterer med mange – rigtigt mange – forskellige former for lagring af deres vin i forbindelse med første fermentation.

Naturlig balance og dybe rødder

I markerne arbejder de meget miljøbevidst og anvender ingen former for kunstige sprøjtemidler, men i stedet plantekompost og andre organiske produkter. De lader græsset gro mellem vinstokkene og søger hele tiden at få vinstokkenes rødder til at søge dybere ned i den kalkholdige undergrund, - målet er, at skabe champagner, der udtrykker den særlige terroir, de kommer fra.