Champagne Pierson-Cuvelier, Millésime 2020
Producent: Champagne Pierson-Cuvelier
By/Område: Louvois, Montagne de Reims
Champagne: Millésime 2020
Druer: 100% Pinot Noir, Grand Cru
Dosage: Brut 6g. sukker pr. liter
Årgangschampagnerne fra Champagne Pierson-Cuvelier fadlagres
- og Millésime 2020 er ingen undtagelse.
Den har, som familiens tidligere millésime, været lagret i egetræsfade, men kun i et omfang, der lader champagnen bevare sin friskhed og elegante fremtoning.
Blot har Francois Pierson med fadlagringen ønsket at give champagnen lidt mere karakter og en anelse mere fylde og rundhed.
Francois Pierson har valgt udelukkende at bruge nogle af sine bedste Grand Cru druer til denne champagne samt udelukkende saft fra 1. pres, for at give os det bedste. Da alle druerne er Pinot Noir, er der her tale om en Blanc de Noirs.
Millésime champagnerne fra Champagne Pierson-Cuvlier har altid en virkelig skøn balance mellem friskhed, små bobler, frugtighed, begyndende aldringsnoter og let fadlagring.
Nyd den som en ekstravagant aperitif, men også meget gerne sammen med en hovedret à la mad kalveculotte m/svampe og løg eller når grillen tændes.
Står menuen på fisk eller ost er det også rigtigt fint.
I Grand Cru byen Louvois, Montagne de Reims, producerer Champagne Pierson Cuvelier årligt 110.000 flasker champagne af høj kvalitet - og udelukkende af druer fra egne 12 ha 1. cru og Grand Cru marker.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
Uafhængigt champagnehus
Det er med stor fornøjelse, at Champagne Stories sælger grand cru champagne fra det mindre og uafhængige champagnehus Pierson Cuvelier.
Siden 1901 har det familiedrevne Pierson Cuvelier produceret fantastisk champagne af druer høstet fra egne vinstokke.
Familiens champagne fremstilles i dag af 3. generation François Pierson, der har sin søn og dermed 4. generation under oplæring.
Med stor erfaring, entusiasme og viden skaber François Pierson champagne af meget høj kvalitet med skønne bløde bobler, der vækker begejstring ved såvel danske som franske sammenkomster.
Hjertet af Montagne de Reims
Pierson Cuvelier er bosiddende i Louvoirs i hjertet af Montagne de Reims.
Louvoirs er blandt de 17 ud af 320 områder, der pga de bedste naturmæssige betingelser for champagnedyrkning, har retten til at kalde sig Grand Cru.
Pierson Cuvelier har godt 11ha jord og har sine vinstokke fordelt på mindre jordstykker spredt ud over 12 Grand Cru og 1. Cru områder. Dette giver François Pierson rigtigt gode betingelser for at vælge netop de bedste druer til sine champagner.
Stilsikker
Der høstes primært Pinot Noir druer, og kun den bedste saft fra 1. pres benyttes til egne champagner. Francois Pierson har fokus på kvalitet og smag frem for branding, og er meget stilsikker i sine champagner, der er kendetegnet ved god lang smag og fine bløde bobler. Da familiens marker ligger rigtigt godt placeret i Grand Cru og 1. Cru områder, kommer der også ofte tilbud fra andre huse om at købe familiens marker…men de er helt sikkert ikke til salg.
