Våd januar 2018

Våd januar 2018

7. februar 2018Louise Søborg

I Champagne er regn ikke usædvanligt, da der gennemsnitligt falder omkring 650mm/år. Januar 2018 blev dog væsentlig mere våd, da der faldt ca. dobbelt så meget nedbør som normalt, og Marne-floden er da også flere steder er gået over sine breder.

Byen Aÿ er i flg. Hélène Leboeuf fra Champagnehuset Pierre Leboeuf nærmest omgivet af små søer. Hélène skrev til os, at det er “Manifique, mais..” og ja, smukt er det måske, men den øgede mængde vand er de seneste uger trukket ned i de underliggende jordlag og derfra videre ind i champagnekældrene.

Hos Pierre Leboeuf stod de pludselig med hele 30 cm vand i kælderen og naturligvis champagneflasker under vand.

Sidst de oplevede tilsvarende våde forhold var tilbage i 1986 - og lad os håbe, at der går rigtigt mange år, før noget lignende sker igen.

Har du forresten nogensinde besøgt byen Aÿ ?
Ellers vil jeg helt klart anbefale det og kommer du afsted, så er det også altid helt særligt at besøge præcis familien Leboeuf, der holder til i et af byens ældste og meget charmerende huse. Desuden er det lokale champagnemuseum Pressoria også et besøg værd.

Bedste hilsner
Louise

More articles

Champagnedruer
14. januar 2018
Sukkerdosage
10. juli 2018