François Secondé

Francois Secondé, Blanc de Blancs, Millésime 2017

100% ChardonnayBrut2017Montagne de Reims
Pris: 620,00 kr
Beskrivelse

Producent: Champagne François Secondé
By, Område: Sillery, Montagne de Reims
Champagne: Blanc de Blancs, Millésime 2017, Grand Cru
Druer: 100% Chardonnay
Dosage: Brut 8g/l

Årgangschampagnerne fra Champagne Francois Secondé er ALTID en del af det faste sortiment hos Champagne Stories, da jeg bare er vild med dem.

Hvert år er det spændende, når nyeste årgang lanceres - og hvert år er det en kæmpe fornøjelse at skænke champagnen i glasset og nyde dens let cremede struktur og de lækre noter af bla. akaciehonning, kandiseret frugt, blomster, krydderier og citrusfrugter.

Den er perfekt som luksuriøs apéritif, men er helt sikkert også fantastisk, når den nydes sammen med østers, kammuslinger og andre fiske- / skaldyrsretter, til kylling, lyst kød eller sushi.

Druerne til denne lækre Blanc de Blancs høstes hvert år fra præcis samme mark i byen Sillery, hvor Champagne Francois Secondé har hjemme - og er dermed en såkaldt mono-parcel champagne. Den er i øvrigt den eneste af sin slags, da ingen andre i Sillery fremtryller en Blanc de Blancs af 100% Chardonnay høstet i Sillery.

Det her er virkelig luksus på flaske!!

Lidt nørderi...
Vinstokkene, hvorfra druerne er høstet, har en gennemsnitsalder på 48 år. 

Champagnen er delvist lagret i ståltanke og delvist i trætønder og der er foretaget malolaktisk fermentering. Til gengæld er der ikke foretaget filtrering, vinene er lagret min. 5 år  i kælderen hos Champagne Francois Secondé i Sillery og alle flasker er håndvendt i træpupitre.

Oplev Champagne François Secondé, den eneste uafhængige producent i Grand Cru-byen Sillery. Læs om deres unikke solera-metode, 30 års reservevine og bæredygtige dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Francois Secondé, Blanc de Blancs, Millésime 2017
620,00 kr

Profil

Farve

Lys gylden

Duft

Akaciehonning, kandiseret frugt, blomster, krydderier, citrus

Smag

Let cremet med blomster, honning og citrus

Perfekt til

Apéritif, østers, kammuslinger, skaldyr, kylling, lyst kød, sushi
Fra huset
François Secondé

Eksklusiv Grand Cru fra Sillery

Champagnehuset François Secondé er baseret i den prestigefyldte Grand Cru-by Sillery, beliggende i Montagne de Reims. Sillery har altid været anerkendt som en af de bedste vinbyer i Champagne-regionen. Siden 1982 har de arbejdet med en blanding af vine fra årets høst for at skabe den unikke karakter og de lækre nuancer i deres champagner.

Særpræg gennem solera og fadlagring

François Secondé er ikke kun den eneste uafhængige producent i Sillery, men også den eneste champagneproducent, der laver rene Sillery-champagner. I deres produktion bruger de en kombination af traditionelle ståltanke og fadlagring i flere af deres champagner. Desuden anvender de også solera-metoden til visse champagner. Husets basiscuvée Brut Grand Cru er således en blanding af et års høst tilsat 30% vin fra en 30 års blanding!

Traditionel know-how og bæredygtighed

Huset drives i dag af François Secondé’s efterfølger Jerôme Groslambert. Han blev ansat til at føre Champagne François Secondés traditoner og know-how videre til kommende generationer.

Huset har et samlet areal på 5,5 hektar, hvor de dyrker cirka 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay. Gennemsnitsalderen for deres vinstokke er 37 år. I deres arbejde lægger de stor vægt på bæredygtige metoder for at beskytte og respektere naturen og menneskets interesser.