Christian Gosset - Croix Courcelles 2019
Producent: Christian Gosset
By, Område: Aÿ, Vallée de la Marne
Champagne: Croix Courcelles 2019
Druer: 85% Pinot Noir, 15% Chardonnay
Dosage: Extra Brut 3 g/liter
Croix Courcelles 2019 er en af Christian Gossets virkeligt lækre årgangschampagner. Udover at være en årgangschampagne, er det også en monoparcel champagne - altså champagne, hvortil alle druerne er høstet fra én og samme mark.
Les Croix Courcelles balancerer skønt mellem et stramt tørt udtryk og lækre noter af æble og pære med snert af ingefær og mælkesyre. Når champagnen at ånde lidt i glasset, bliver du også forkælet med noter af smør.
Det er en frisk champagne, der byder på rigtig god syrlighed og saltfornemmelse, hvorefter den afrundes med en et lille behageligt svirp af bitterhed. Alt står slankt og rankt - men alligevel boblende luftig med en let cremethed.
Christian Gosset anbefaler at nyde Croix Coucelles 2019 til de franske gougeres med hasselnøddecreme - en slags vandbakkelser oftest med god smag af ost - porretærte, ost f.eks. lækre gedeoste.
Nørderier...
Marken med navnet Les Croix Courcelles blev i 1992 beplantet med både Pinot Noir og Chardonnay og champagnen er opkaldt efter marken, hvorfra druerne er høstet. Alle druerne er høstet i september 2019.
Første fermentering er foregået i egetræstønder. Christian foretager ingen filtrering. Der er udført malolaktisk fermentering og vinen er fadlagret i 36 mdr. Herefter er vinen kommet på flaske i 2020 og lagret i Christians kælder indtil degorgering i maj 2023.
I flg. Christian Gosset kan denne champagne lagres i 6-8 år under de rette betingelser.
Spørgsmålet er måske mere, om du kan vente så længe med at åbne den...
Oplev Christian Gosset i Grand Cru byen Aÿ. En passioneret producent med 35 års erfaring, der skaber terroir-ekspressive champagner fra HVE-certificerede marker i Aÿ, Chouilly og Mareuil-sur-Aÿ.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
En ny begyndelse i Grand Cru Aÿ
I Grand Cru byen Aÿ i La Vallee de la Marne, finder vi den passionerede champagneproducent Christian Gosset, der dyrker 5ha HVE-certificerede marker. Christian Gosset har været makker med sin bror i Champagne Gosset Brabant, men Christian havde et brændende ønske om at realisere sine helt egne champagner. De skulle skabes med savoir-faire, passion og kærlighed. Derfor kastede Christian sig som 50 årig modigt ud i sin helt egen produktion.
Terroir-ekspressiv kvalitet
Christian begyndte bogstaveligt helt fra bunden i 2015 med at restaurere det gamle hus i Rue Jeanson og udgrave gange under Rue d ́Aÿ for at forbinde hus og champagnekælder.
Fra sine fem hektar vinmarker i Grand Cru-landsbyerne Aÿ og Chouilly, samt Premiers Crus i Mareuil-sur-Aÿ, Dizy og Avenay-Val-d'Or, laver han en række terroir-ekspressive champagner med fokus på absolut kvalitet, frem for alt.
Kreativ energi og 35 års erfaring
Christian, hvis kreative energi er smittende, betragter sig selv som en ung vigneron med 35 års erfaring, da han lige er begyndt at definere de vine, han altid har drømt om. I 2016 have han sin føste høst i eget navn.
I rækken af lækre champagner fra Champagne Christian Gosset finder vi en Brut, 2 forskellige Rosé samt en række spændende mono-parcel millésime champagner oftes Extra Brut .
