Piot-Sévillano

Piot-Sévillano, Noct´en Bulles

Mix af druerDemi SecNV - ikke årgangschampagneLa Vallee de la Marne
Pris: 495,00 kr
Beskrivelse

Producent: Christine Sévillano // Champagne Piot-Sévillano
Champagne: Noct´en Bulles
Druer: 75% Meunier, 25% Pinot Noir
Dosage: Demi-Sec 35g. pr. liter
By, Område: Vincelles, La Vallée de la Marne

Noct´en Bulles er den perfekte nytårschampagne - til kransekagen!!

Den er dejlig rund og sød, den byder på dejligt frugtige noter af mango, melon og fersken - og da champagnen er blandet af 75% Meunier fra 2010 og 25% Pinot Noir fra 2011, får vi også lov til at nyde lækre aldringsnoter af karamel, toast og honning.

Jeg smagte Noct´en bulles første gang i november 2019 - og siden har jeg været en lille smule lykkeligere, for med denne champagne kan jeg nu også være med på vores danske tradition om "Kransekage & Champagne" nytårsaften!

De fleste Demi-Sec champagner fremstilles på basis af yngre champagner, men her har Christine fra Champagne Piot-Sévillano valgt at fremstille en ret usædvanlig champagne ved at bruge nogle af deres ældre vine til en Demi-Sec.

Når ikke lige det er nytårsaften og menuen står på kransekage, så kan denne champagne med succes skænkes til kraftige oste eller foie gras.

Hvis du har lyst til at læse lidt mere om Noct´en Bulles vej til Danmark - og om min begejstring, da jeg i 2019 for første gang Noct´en Bulles - så er du velkommen til at læse blogindlægget Champagne til kransekagen.

Oplev Champagne Piot-Sévillano i landsbyen Vincelles. 10. generation forener tradition med økologisk certificering og skaber frugtige, runde champagner med fokus på Meunier-druen og minimal brug af sulfitter.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Piot-Sévillano, Noct´en Bulles
495,00 kr

Profil

Farve

Dyb gylden

Duft

Mango, melon, fersken, karamel, toast, honning

Smag

Rund og sød med tropisk frugt og lækre aldringsnoter

Perfekt til

Kransekage, kraftige oste, foie gras
Fra huset
Piot-Sévillano

10. generation i Vincelles

Champagne Piot-Sévillano er et familieforetagende. Datteren Christine Scher-Sévillano, familiens 10. generation, der tidligere har arbejdet som journalist i Paris, er vendt hjem til familiens hus i landsbyen Vincelles, La Vallée de la Marne for at føre familiens champagnearbejde videre – i en skøn forening af tradition og nytænkning.

Frugtig karakter og Meunier-fokus

Champagne Piot-Sévillano producer årligt 60.000 flasker champagne af druer høstet fra egne vinstokke. De høster 70% Meunier, 15% Pinot Noir og 15% Chardonnay fra 8ha jord. Der fremtrylles en bred række af forskellige champagner, men alle udtrykker de husets frugtige og runde stil. Der arbejdes selvfølgelig meget med druen Meunier, da markerne alle ligger i Marnedalen, men Christine høster også Chardonnay og Pinot Noir fra ca. 1ha hver og producerer da også hhv en Blanc de Blancs og en Blanc de Noirs af disse druer.

Økologisk certificering og minimal intervention

De sidste 20 år har familien ikke benyttet pesticider, der bruges organisk gødning, regnvand opsamles, der bruges et minimum af sulfitter (ml. 10 og 35mg pr/l), de er HVE3 certificeret og i 2023 blev de også økologisk certificeret.