Champagne Bruyen, Grand Réserve
Producent: Champagne Bruyen
Område, By: Montagne de Reims, Passy-Grigny
Champagne: Grand Réserve
Druer: 50% Pinot Noir, 50% Chardonnay
Dosage: Brut 6g / liter
Grande Réserve byder på en god blanding af friskhed og tyngde i smagen. Den er blandet af lige dele Pinot Noir og Chardonnay, men det er klart Chardonnay-druerne, der tager magten i smagsnoterne og giver en champagneoplevelse særligt præget af citrusnoter, så som lime og kvæde
Pinot Noir druerne er i denne champagne lidt mildere og tungere i smagen og giver en god fylde til champagnen, der særligt fornemmes til sidst. De klassiske noter af røde bær som jordbær og hindbær er erstattet af de mere mørke bær som blåbær, brombær og skovbær. Den giver også noter af smør og tørret frugter.
God som apéritif, til kalvekød i flødesauce eller charcuterie og gode oste.
Lidt nørderier......
Alle druerne til Grande Réserve er høstet i 2019 og vinen er kommet på flaske i 2020. Der er foretaget malolaktisk gæring og champagnen er blevet degorgeret i september 2024 - altså har den lagret i kælderen i godt 3,5 år og champagnen har da også netop fået sit navn Grande Réserve, fordi den ofte lagres forholdsvis længe. Både den malolaktiske gæring og den længere lagringstid er med til at runde vinen af og give den lidt mere dybde i noterne.
Grand Réserve fås også som magnum (1,5 liter) den findes her
Læs om Champagne Bruyen i Passy-Grigny drevet af Gregory Bruyen. Få indblik i husets produktion af 20.000 årlige flasker fra Marnedalen og Montagne de Reims, samt deres fokus på lagring i ståltanke, cement-æg og egetræ.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
Fra erfaring til eget brand
Champagne Bruyen har hjemme i den lille by Passy-Grigny og drives i dag af Gregory Bruyen, der begyndte sin egen produktion med høst fra lejede vinmarker efter i flere år at have høstet erfaring fra arbejde hos andre champagnehuse.
I 2018 overtog Gregory sin tante og onkels produktion hos Champagne Macquart og i 2021 også sin fars produktion, som han i dag altsammen fører videre under eget brand Champagne Bruyen.
Karakterfuld produktion fra Marnedalen
Gregory Bruyen høster druer fra 6 ha i byen Passy-Grigny i Marnedalen og 2 ha i byen Marfaux i Montagne de Reims (petite). Årligt produceres 20.000 flasker champagne, men målet er at øge produktionen. Der produceres 6 forskellige champagner, der alle er fra blot ét års høst, men ikke solgt som årgangschampagne. Champagnerne er alle, bortset fra en enkelt mono-parcel champagne, rundet af malolaktisk fermentering og lagret i familiens kælder i 3 år før frigivelse. Der arbejdes meget med lagring i ståltanke, men også lidt i cement-æg og egetræstønder.
Livlig stil og historisk signatur
Stilen er dejlig frisk, frugtig og samtidig cremet - og der er fokus på at fremtrylle champagne, der tager sit afsæt i fejring, glæde, familie og venner så vi sammen kan nyde livet og skabe skønne nye minder.
Jeg er ret vild med familien Bruyens cykel logo, der ikke blot fortæller historien om leveringer på cykel i Paris, men den er da virkelig også både livlig, optimistisk og let genkendelig.
