Piot-Sévillano

Champagne Piot-Sévillano, Brut Nature

Mix af druerBrut NatureNV - ikke årgangschampagneLa Vallee de la Marne
Pris: 475,00 kr
Beskrivelse

Producent: Christine Sévillano // Champagne Piot-Sévillano
Område, By: La Vallee de la Marne, Vincelles
Champagne: Brut Nature
Druer: 70% Meunier, 15% Pinot Noir, 15% Chardonnay
Dosage: Brut Nature 0g / liter

Denne Brut Nature champagne fra Piot-Sévillano fremstilles som en "Limited Edition" og kun, når der er tale om et særligt godt høstår. Den blev første gang fremstillet i 2012 og nu får vi så lov til at opleve den fra 2018.

Blandingen i denne Brut Nature er, præcis som i husets signatur-champagne, blandet af de tre druetyper og det i et forhold, der svarer til fordelingen af vinstokke på familiens marker - der dog nyligt fik tilføjet nogle få Pinot Blancs vinstokke.

Champagnen har en dejlig frugtighed og mildhed. Det er jo ikke gammel champagne, men sammen med dens skønne friskhed, byder den alligevel på nogle noter af tørret frugt og en begyndende fornemmelse af aldringsdybde.

Producenten, Christine har arbejdet med forskellige lagringsformer for at frembringe det ønskede udtryk i denne champagne - og både anvendt termoregulerede emaljerede ståltanke, stentøjsamforaer, ægformede betontanke og foudre.

Vinen er kommet på flaske i april 2019. Efter 6 års lagring blev champagnen degorgeret i juli måned 2025.

Nyd den som en luksuriøs apéritif, til lys fisk med hollandaise sauce eller til lækre oste, f.eks. gedeost.

Oplev Champagne Piot-Sévillano i landsbyen Vincelles. 10. generation forener tradition med økologisk certificering og skaber frugtige, runde champagner med fokus på Meunier-druen og minimal brug af sulfitter.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Champagne Piot-Sévillano, Brut Nature
475,00 kr

Profil

Farve

Gylden

Duft

Frisk frugtighed med noter af tørret frugt og begyndende aldringsdybde

Smag

Frugtig og mild med friskhed og let kompleksitet

Perfekt til

Apéritif, lys fisk med hollandaise, gedeost
Fra huset
Piot-Sévillano

10. generation i Vincelles

Champagne Piot-Sévillano er et familieforetagende. Datteren Christine Scher-Sévillano, familiens 10. generation, der tidligere har arbejdet som journalist i Paris, er vendt hjem til familiens hus i landsbyen Vincelles, La Vallée de la Marne for at føre familiens champagnearbejde videre – i en skøn forening af tradition og nytænkning.

Frugtig karakter og Meunier-fokus

Champagne Piot-Sévillano producer årligt 60.000 flasker champagne af druer høstet fra egne vinstokke. De høster 70% Meunier, 15% Pinot Noir og 15% Chardonnay fra 8ha jord. Der fremtrylles en bred række af forskellige champagner, men alle udtrykker de husets frugtige og runde stil. Der arbejdes selvfølgelig meget med druen Meunier, da markerne alle ligger i Marnedalen, men Christine høster også Chardonnay og Pinot Noir fra ca. 1ha hver og producerer da også hhv en Blanc de Blancs og en Blanc de Noirs af disse druer.

Økologisk certificering og minimal intervention

De sidste 20 år har familien ikke benyttet pesticider, der bruges organisk gødning, regnvand opsamles, der bruges et minimum af sulfitter (ml. 10 og 35mg pr/l), de er HVE3 certificeret og i 2023 blev de også økologisk certificeret.