Elemart Robion, M321
Producent: Catherine, Thierry og Eloi Robion // Champagne Elemart Robion
Champagne: M321, økologisk
Druer: 100% Meunier
Dosage: Brut Nature 0g
By, Område: Lhery, La Vallée de l’Ardre, Montagne de Reims
Siden 2014 har familien Robion høstet økologisk certificerede druer fra egne marker
Deres signatur-champagne er VB03, men de producerer også en række spændende årgangschampagner og mono-parcel champagner, som f.eks. denne lækre M321.
M321
Champagnens navn skyldes, at det udelukkende er Meunier (M) og at alle druer er høstet fra marker i byen Lhery, hvis administrative nummer er 321.
M321 er en mono-cepage-champagne
At champagnen udelukkende er produceret af Meunier-druer gør den til en mono-cepage-champagne. I duft og smag giver os M321 os skønne noter af mandarin, fersken, mandel og ananas.
Den kalkholdige jordbund, de lækre Meunier-druer, og en lav sukkerdosage - ja, faktisk er der denne gang slet ikke tilsat sukker - giver et spændende udtryk til denne champagne, så vi bliver forkælet med en forholdsvis mild og frugtig champagne, men med en skøn syrlighed og fine bobler, der giver en rigtig dejlig balance.
Producenterne af denne lækre champagne, anbefaler, at vi nyder den til kalvemørbrad, havaborre eller risotto.
Rigtig god fornøjelse!
Læs om Champagne Elemart Robion – en lille, uafhængig producent med fokus på økologi. Familien fremstiller årligt blot 5.000 flasker fra egne marker med Meunier, Chardonnay og den sjældne Petit Meslier.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
En hyldest til næste generation
Catherine og Thierry Robion arbejder sammen med den ene af deres tre sønner, Eloi, om familiens produktion i Champagne Elemart Robion. Navnet ELEMART er sat sammen af sønnernes navne; Eloi, Leopold og Martin.
Økologisk certificeret og uafhængig
I 2011 blev 4,5 ha af familiens marker konverteret til bio og siden 2014 har de høstet økologiske druer til champagneproduktion. Familien høster 62% Meunier, 24% Chardonnay, 8% Pinot Noir og 6% Petit Meslier fra egne marker og producerer årligt blot 5000 flasker. De er recoltant manipulant - uafhængig producent, der fremstiller egne champagner fra egne druer.
Historiske rammer og moderne balance
Champagne Elemart Robion har til huse Thierrys oldefars hus, der er blevet moderniseret med stor respekt for og i balance med husets oprindelige stil – samme gode balance og respekt finder vi i familiens arbejde i markerne og ikke mindst i deres skønne champagne.
