Christian Gosset

Christian Gosset - A05

Mix af druerExtra BrutNV - ikke årgangschampagneLa Vallee de la Marne
Pris: 495,00 kr
Beskrivelse

Producent: Christian Gosset
By, Område: Aÿ i La Valle de Marne & Chouilly i Côte des Blancs
Champagne: Brut A05, Grand Cru
Druer: 80% Pinot Noir, 20% Chardonnay
Dosage: Extra Brut 1g/liter

A05 er 5. udgave af Christian Gossets signaturchampagne 
- og her får du mulighed for at nyde en virkelig elegant og blød champagne med en super dejlig syrlig afslutning.

Boblerne er som altid i Christians champagner fine og champagnen har en lys gylden farve. Af noter bydes på pære, citrus, brød, anis samt let gærduft.

Som med de øvrige "årgange" af Christian Gossets signatur-champagne, kan A05 fint nydes som en lækker apéritif eller f.eks. til fisk, skaldyr eller ost. Christian Gosset anbefaler den til f.eks. taglistelle med trøffelcreme, jordskokkesalat, jomfruhummer stegt i smør på panden eller gratineret østers.

Nørderier.....

A05 er en Grand Cru champagne, da Pinot Noir druerne er høstet i Grand Cru byen Aÿ og Chardonnay druerne i Grand Cru byen Chouilly. Druerne til denne lækre champagne er høstet i 2020 - og der er tilsat 1/3 vin fra Christians Vin de Reserve, altså ældre vine og her fra druehøst 2002-2015. 

Vinen kom på flaske i 2021 og blev efter flere års lagring degorgeret i april 2024. En non-millésime, altså en “ikke-årgangschampagne”, skal i følge Champagneloven blot lagres min. 15 måneder, så denne har lagret ekstra længe. 

Der er ikke blevet foretaget filtrering, men malolaktisk fermentering er udført. 
Anden fermentering, hvorunder boblerne opstår, er selvfølgelig foregået i flasken.

Oplev Christian Gosset i Grand Cru byen Aÿ. En passioneret producent med 35 års erfaring, der skaber terroir-ekspressive champagner fra HVE-certificerede marker i Aÿ, Chouilly og Mareuil-sur-Aÿ.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Christian Gosset - A05
495,00 kr

Profil

Farve

Lys gylden

Duft

Pære, citrus, brød, anis, let gær

Smag

Elegant og blød med syrlig afslutning

Perfekt til

Apéritif, tagliatelle med trøffelcreme, jomfruhummer, gratineret østers, ost
Fra huset
Christian Gosset

En ny begyndelse i Grand Cru Aÿ

I Grand Cru byen Aÿ i La Vallee de la Marne, finder vi den passionerede champagneproducent Christian Gosset, der dyrker 5ha HVE-certificerede marker. Christian Gosset har været makker med sin bror i Champagne Gosset Brabant, men Christian havde et brændende ønske om at realisere sine helt egne champagner. De skulle skabes med savoir-faire, passion og kærlighed. Derfor kastede Christian sig som 50 årig modigt ud i sin helt egen produktion.

Terroir-ekspressiv kvalitet

Christian begyndte bogstaveligt helt fra bunden i 2015 med at restaurere det gamle hus i Rue Jeanson og udgrave gange under Rue d ́Aÿ for at forbinde hus og champagnekælder.

Fra sine fem hektar vinmarker i Grand Cru-landsbyerne Aÿ og Chouilly, samt Premiers Crus i Mareuil-sur-Aÿ, Dizy og Avenay-Val-d'Or, laver han en række terroir-ekspressive champagner med fokus på absolut kvalitet, frem for alt.

Kreativ energi og 35 års erfaring

Christian, hvis kreative energi er smittende, betragter sig selv som en ung vigneron med 35 års erfaring, da han lige er begyndt at definere de vine, han altid har drømt om. I 2016 have han sin føste høst i eget navn.

I rækken af lækre champagner fra Champagne Christian Gosset finder vi en Brut, 2 forskellige Rosé samt en række spændende mono-parcel millésime champagner oftes Extra Brut .