Piot-Sévillano

Champagne Piot-Sévillano - Essence de Terroir, Demi-Sec

Mix af druerDemi SecNV - ikke årgangschampagneLa Vallee de la Marne
Pris: 400,00 kr
Beskrivelse

Producent: Christine Sévillano // Champagne Piot-Sévillano
By, Område: Vincelles, La Vallée de la Marne
Champagne: Essence de Terroir, Demi-Sec
Druer: 70% Meunier, 15% Pinot Noir, 15% Chardonnay
Dosage: Demi-Sec 32g. pr. liter

Denne Demi-Sec champagne er med sin sukkerdosage naturligvis rig på sødme, men den har samtidig på skønneste vis bevaret en dejlig friskhed, så den holder sig fra at blive tung og klodset - den har stadig sit lækre “bid”.

Den høje andel af Meunier-druer peger selvfølgelig mod smagsnuancer af stenfrugter, og i denne får vi særligt smag af mirabelle, blomme og abrikos.

Demi-Sec champagner er jo ofte gode til desserter, men jeg vil nu altså også anbefale, at du smager denne til foie gras. Den federe tekstur i foie gras matcher nemlig fint den lidt cremede tekstur, som sødmen i champagnen også skubber til. Det samme gælder med oste, vælg gerne nogle lækkert cremede, tungere og federe oste...så bliver det lækkert.

Oplev Champagne Piot-Sévillano i landsbyen Vincelles. 10. generation forener tradition med økologisk certificering og skaber frugtige, runde champagner med fokus på Meunier-druen og minimal brug af sulfitter.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Champagne Piot-Sévillano - Essence de Terroir, Demi-Sec
400,00 kr

Profil

Farve

Gylden

Duft

Mirabelle, blomme, abrikos

Smag

Sød og frugtig med stenfrugt, men bevarer friskhed og bid

Perfekt til

Foie gras, cremede oste, desserter
Fra huset
Piot-Sévillano

10. generation i Vincelles

Champagne Piot-Sévillano er et familieforetagende. Datteren Christine Scher-Sévillano, familiens 10. generation, der tidligere har arbejdet som journalist i Paris, er vendt hjem til familiens hus i landsbyen Vincelles, La Vallée de la Marne for at føre familiens champagnearbejde videre – i en skøn forening af tradition og nytænkning.

Frugtig karakter og Meunier-fokus

Champagne Piot-Sévillano producer årligt 60.000 flasker champagne af druer høstet fra egne vinstokke. De høster 70% Meunier, 15% Pinot Noir og 15% Chardonnay fra 8ha jord. Der fremtrylles en bred række af forskellige champagner, men alle udtrykker de husets frugtige og runde stil. Der arbejdes selvfølgelig meget med druen Meunier, da markerne alle ligger i Marnedalen, men Christine høster også Chardonnay og Pinot Noir fra ca. 1ha hver og producerer da også hhv en Blanc de Blancs og en Blanc de Noirs af disse druer.

Økologisk certificering og minimal intervention

De sidste 20 år har familien ikke benyttet pesticider, der bruges organisk gødning, regnvand opsamles, der bruges et minimum af sulfitter (ml. 10 og 35mg pr/l), de er HVE3 certificeret og i 2023 blev de også økologisk certificeret.