Champagnegave - 1 flaske & lækkerier // Champagne Francois Seconde
Giv en uforglemmelig champagneoplevelse – den perfekte gave til dig selv eller én du holder af.
Denne champagnegave er bygget op om en af vores absolutte favoritvine fra François Secondé – en Grand Cru-champagne med sjælden dybde og kompleksitet.
Gaven indeholder:
- François Secondé Brut Grand Cru
- Sprøde udvalgte mandler
- Champagnestopper med Champagne Stories-logo
- Champagnehistorie om champagnen og producenten
François Secondé Brut Grand Cru
En elegant assemblage af 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay med gylden-gul farve og fine bobler. Duften er mineralsk og frugtig, mens smagen byder på ristet brød, smør og eksotiske frugter som kiwi og mango. Det helt særlige er brugen af 30% vin de réserve blandet over mere end 30 år. Det giver en dybde og kompleksitet, som sætter denne champagne i en klasse for sig.
Praktisk information
Levering og afhentning
Vi sender gerne gaven direkte til modtageren. Afhentning er muligt i Allerød, hvor alternativ indpakning – f.eks. æske med cellofan – kan aftales.
Håndskrevet kort
Ønsker du en personlig hilsen med? Skriv teksten som kommentar ved bestilling, så lægger vi et håndskrevet kort i pakken.
Bestillingsfrist
Bestil minimum 3-5 hverdage før ønsket leveringsdato. Ved juleleverance: bestil senest 12. december.
Større ordrer
Kontakt os for skræddersyet indpakning og levering ved køb af flere gaver. Skriv til os på kontakt@champagnestories.dk.
Oplev Champagne François Secondé, den eneste uafhængige producent i Grand Cru-byen Sillery. Læs om deres unikke solera-metode, 30 års reservevine og bæredygtige dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
Eksklusiv Grand Cru fra Sillery
Champagnehuset François Secondé er baseret i den prestigefyldte Grand Cru-by Sillery, beliggende i Montagne de Reims. Sillery har altid været anerkendt som en af de bedste vinbyer i Champagne-regionen. Siden 1982 har de arbejdet med en blanding af vine fra årets høst for at skabe den unikke karakter og de lækre nuancer i deres champagner.
Særpræg gennem solera og fadlagring
François Secondé er ikke kun den eneste uafhængige producent i Sillery, men også den eneste champagneproducent, der laver rene Sillery-champagner. I deres produktion bruger de en kombination af traditionelle ståltanke og fadlagring i flere af deres champagner. Desuden anvender de også solera-metoden til visse champagner. Husets basiscuvée Brut Grand Cru er således en blanding af et års høst tilsat 30% vin fra en 30 års blanding!
Traditionel know-how og bæredygtighed
Huset drives i dag af François Secondé’s efterfølger Jerôme Groslambert. Han blev ansat til at føre Champagne François Secondés traditoner og know-how videre til kommende generationer.
Huset har et samlet areal på 5,5 hektar, hvor de dyrker cirka 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay. Gennemsnitsalderen for deres vinstokke er 37 år. I deres arbejde lægger de stor vægt på bæredygtige metoder for at beskytte og respektere naturen og menneskets interesser.
