François Secondé, Demi Sec Grand Cru
Producent: Champagne Francois Secondé
Champagne: Demi Sec Grand Cru
Druer: 2/3 Pinot Noir, 1/3 Chardonnay
Dosage: Demi-Sec 32g pr. liter
By, Område: Sillery, Montagne de Reims
Demi-Sec Grand Cru fra Champagne François Secondé er lavet på basis af signaturchampagnen fra samme hus, Brut Grand Cru.
Eneste forskel på de to champagner er sukkerdosagen, der i Brut Grand Cru er 8 g pr. liter og i denne Demi Sec Grand Cru er 32g.
Vinen er en blanding af 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay fra ét høstår. Årets vin har fået tilsat 30% Reservevin fra en blanding (perpetuel tank) påbegyndt i 1982.
Der er altså her tale om en virkelig god champagne, som har fået tilsat ekstra sukker for derved at give den ekstra sødmen - men som tydeligt bærer den høje kvalitet og gode smag videre fra François Secondés Brut Grand Cru.
En del af smagsnuancerne fra Brut´en såsom modne frugter, brioche-brød, smør og mere eksotiske frugter som ananas og kiwi følger med, men derudover rundes smagen af røde bær og citrus naturligvis over i den sødere skala.
Demi Sec Grand Cru er et godt match til desserter og gerne desserter, hvori indgår røde bær eller f.eks. en nøddebund. Skænk den også gerne til bløde oste, foie gras eller til kransekagen nytårsaften.
Oplev Champagne François Secondé, den eneste uafhængige producent i Grand Cru-byen Sillery. Læs om deres unikke solera-metode, 30 års reservevine og bæredygtige dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay.
Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.
Profil
Farve
Duft
Smag
Perfekt til
Eksklusiv Grand Cru fra Sillery
Champagnehuset François Secondé er baseret i den prestigefyldte Grand Cru-by Sillery, beliggende i Montagne de Reims. Sillery har altid været anerkendt som en af de bedste vinbyer i Champagne-regionen. Siden 1982 har de arbejdet med en blanding af vine fra årets høst for at skabe den unikke karakter og de lækre nuancer i deres champagner.
Særpræg gennem solera og fadlagring
François Secondé er ikke kun den eneste uafhængige producent i Sillery, men også den eneste champagneproducent, der laver rene Sillery-champagner. I deres produktion bruger de en kombination af traditionelle ståltanke og fadlagring i flere af deres champagner. Desuden anvender de også solera-metoden til visse champagner. Husets basiscuvée Brut Grand Cru er således en blanding af et års høst tilsat 30% vin fra en 30 års blanding!
Traditionel know-how og bæredygtighed
Huset drives i dag af François Secondé’s efterfølger Jerôme Groslambert. Han blev ansat til at føre Champagne François Secondés traditoner og know-how videre til kommende generationer.
Huset har et samlet areal på 5,5 hektar, hvor de dyrker cirka 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay. Gennemsnitsalderen for deres vinstokke er 37 år. I deres arbejde lægger de stor vægt på bæredygtige metoder for at beskytte og respektere naturen og menneskets interesser.
