Elemart Robion

Elemart Robion, Les Monets 2018

100% MeunierBrut2018Montagne de Reims
Pris: 525,00 kr
Beskrivelse

Producent: Catherine, Thierry og Eloi Robion // Champagne Elemart Robion
Champagne: Les Monets, 2018, økologisk
Druer: 100% Meunier
Dosage: Extra Brut 2g
By, Område: Lhery, la vallée de l’Ardre, Montagne de Reims

Siden 2014 har familien Robion høstet økologisk certificerede druer fra egne marker.

Da Les Monets første gang blev klargjort i 2022, blev der helt særligt sendt nogle flasker til os hos Champagne Stories, så vi som de første blev forkælet med en ekstraordinær smagsoplevelse - og jeg vil klart anbefale dig at smage den!

Les Monets er en mono-parcel-champagne: alle druer er høstet fra én mark, som bærer samme navn Les Monets
Markens størrelse sætter sin naturlige begrænsning for antallet af flasker produceret - og der er da også blot fremtryllet 1500 flasker af denne.
Marken er sammensat af hele 7 forskellige lag af jordbund opstået i løbet af millioner af år og indeholder dermed et væld af fossiler. Familien Robion har da også fundet flere eksemplarer af fossiler på deres marker.

Les Monets er en mono-cepage-champagne
Denne champagne er udelukkende produceret af Meunier-druer og giver os skønne noter af mandarin, fersken, mandel og ananas.

Les Monets er en mono-année-champagne
Alle druer er høstet i 2018, hvorfor dette er en mono-année; altså høst fra blot et enkelt år. Derudover er champagnen fremstillet og sælges som en millésime / årgangschampagne, der har lagret hos familien Robion i godt 3 år.

Den kalkholdige jordbund, de lækre Meunier-druer, den forholdsvise unge alder for en årgangschampagne og en lav sukkerdosage giver et spændende udtryk til denne champagne, så vi bliver forkælet med en forholdsvis mild og frugtig champagne, men med en skøn syrlighed og fine bobler, der giver en rigtig dejlig balance.

Catherine og Thierry Robion og sønnen Eloi Robion, producenterne af denne lækre champagne, anbefaler, at vi nyder den til skaldyrsretter, boudin blanc eller stegt andebryst. Men selvfølgelig kan du også fint nyde den som aperitif ;)

Denne champagne er også en del af vores økologiske smagekasse, hvor du smager 3 forskellige champagner fra Elemart Robion finde smagekassen her

Læs om Champagne Elemart Robion – en lille, uafhængig producent med fokus på økologi. Familien fremstiller årligt blot 5.000 flasker fra egne marker med Meunier, Chardonnay og den sjældne Petit Meslier.

Varer købt via champagnestories.dk sendes hurtigst muligt efter bestilling og normalt indenfor 2 arbejdsdage. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. I forbindelse med helligdage og ferietid kan længere leveringstid dog forekomme.

Elemart Robion, Les Monets 2018
525,00 kr

Profil

Farve

Lys gylden

Duft

Mandarin, fersken, mandel, ananas

Smag

Mild og frugtig med skøn syrlighed og kalkholdig mineralitet

Perfekt til

Skaldyr, boudin blanc, stegt andebryst, apéritif
Fra huset
Elemart Robion

En hyldest til næste generation

Catherine og Thierry Robion arbejder sammen med den ene af deres tre sønner, Eloi, om familiens produktion i Champagne Elemart Robion. Navnet ELEMART er sat sammen af sønnernes navne; Eloi, Leopold og Martin.

Økologisk certificeret og uafhængig

I 2011 blev 4,5 ha af familiens marker konverteret til bio og siden 2014 har de høstet økologiske druer til champagneproduktion. Familien høster 62% Meunier, 24% Chardonnay, 8% Pinot Noir og 6% Petit Meslier fra egne marker og producerer årligt blot 5000 flasker. De er recoltant manipulant - uafhængig producent, der fremstiller egne champagner fra egne druer.

Historiske rammer og moderne balance

Champagne Elemart Robion har til huse Thierrys oldefars hus, der er blevet moderniseret med stor respekt for og i balance med husets oprindelige stil – samme gode balance og respekt finder vi i familiens arbejde i markerne og ikke mindst i deres skønne champagne.