I Champagne er regn ikke usædvanligt, da der gennemsnitligt falder omkring 650mm/år. Januar 2018 blev dog væsentlig mere våd, da der faldt ca. dobbelt så meget nedbør som normalt, og Marne-floden er da også flere steder er gået over sine breder.
Byen Aÿ er i flg. Hélène Leboeuf fra Champagnehuset Pierre Leboeuf nærmest omgivet af små søer. Hélène skrev til os, at det er “Manifique, mais..” og ja, smukt er det måske, men den øgede mængde vand er de seneste uger trukket ned i de underliggende jordlag og derfra videre ind i champagnekældrene.
Hos Pierre Leboeuf havde de forleden 30 cm vand i kælderen og naturligvis champagneflasker under vand.
Sidst de oplevede tilsvarende våde forhold var tilbage i 1986 – og lad os håbe, at der går mange år før det sker igen.