Smagningskoncepter
Vi tilbyder pt forskellige koncepter, som beskrevet nedenfor.
Vi er naturligvis åbne for forslag, såfremt I har andre ideer.
En smagning koster mellem 250 dkk – 350 dkk alt efter hvilket koncept man ønsker.
Herudover er der et fast oplægshonorar på 1500 dkk.
Ved deltagerantal over 30 personer frafalder oplægshonoraret.
Fyraftens-smagning
Vi kommer gerne ud og holder en fyraftens-smagning af en varighed på ca. 2 timer. Typisk medbringer vi 6-7 champagner, så der er lidt at vælge imellem.
Vi vejleder de smagelystne i, hvilke champagner, de skal smage. Derudover fortæller vi om champagnehuse samt produktionsformer.
Vi kan stå for alt det praktiske fra hvide duge til champagne-kølere og champagneglas.
Champagne og Amuse Bouches
En lidt udvidet form for smagning, hvor der til champagnerne serveres små franske “amuse bouches”; en typisk fransk måde ved sociale sammenkomster.
Typisk smages på 6 forskellige champagner, der præsenteres individuelt i løbet af arrangementet. Vi fortæller om den enkelte champagnes særlige kendetegn, champagnehuset samt produktionsmetoder. Imellem præsentationerne er der god tid til, at deltagerne kan hygge sig med smagning af champagnen og dele oplevelsen.
Champagne-middag
Har I lokalerne og mangler blot en dejlig middag med tilhørende Grand Cru Champagne, kan vi tilbyde at levere en 3-4 retters franskinspireret menu med særligt udvalgte champagner, der passer til de enkelte retter.
Vi præsenterer ved hver servering den enkelte ret samt tilhørende champagne; dens særlige kendetegn, champagnehuset samt produktionsmetoder.
Alternativt laver vi gerne et oplæg om champagneområdet, -produktion og -huse af ca. 30 minutters varighed lagt ind som en happening i løbet af aftenen.
Firmafesten er arrangeret…
Er det kommende firmaarrangement allerede ved at være på plads, bortset fra nogle lækre drikkevarer, vil vi meget gerne levere champagnen. Vi medsender små tryksager til bordet med information om champagnen.
I forbindelse med smagningsevents er der selvfølgelig mulighed for, at de glade smagere kan bestille de smagte champagner til vores altid gode priser.
Kontakt os på Tlf +45 53 84 39 93, så er vi klar til at hjælpe dig!
Eller skriv til os om dine ønsker til et kommende smagsevent, så kontakter vi dig!