Gå til produktoplysninger
1 af 1

Pierson-Cuvelier – Cuvée Rosé

Pierson-Cuvelier – Cuvée Rosé

Normalpris 350,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 350,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusive skat.
Producent: Francois Pierson / Champagne Pierson Cuvelier
By, Område: Louvois, Montagne de Reims
Champagne: Rosé
Druer: 100% Pinot Noir
Dosage: Brut 6g pr. liter

Denne rosé har fulgt mig lige fra jeg allerførst begyndte at arbejde med champagne - og den er stadig blandt de roséer, jeg i løbet af et år nyder flest af.

Det er en rosé saignée, altså er den fremstillet ved metoden, hvor druerne gennemgår en macerationsproces, før de presses og den fine røde druesaft løber. Det er Francois Piersons bevidste valg, at fremstille roséen på denne måde fremfor ved assemblage (blanding af lys og rød vin), da han mener, at det er den rigtige måde at arbejde på.

Roséen har en flot rød farve og byder på nogle skønne dufte og smagsnoter, der leder tankerne hen på barndommens røde saft.
Boblerne er fine og vedholdende, duften kommer virkelig ud af glasset og champagnen har en dejlig balance - ligesom den balance, vi kan nyde fra syrlighed og sødme i sommerens røde bær.

Selv tænker jeg ikke så meget over, hvad jeg spiser til denne rosé. Jeg elsker bare at nyde et glas eller to af den - om sommeren er den lækker, når solen bager og tørsten indfinder sig. I de lidt koldere måneder nyder jeg den gerne som en lækker sprød apéritif.
Men skal jeg nævne lidt mad, som den fungerer fint sammen med, så vil jeg anbefale dig at skænke den til laks, grillet kylling, let-krydrede retter eller til sushi.

Se komplette oplysninger