Piot-Sevillano
Champagne PiotSévillano
Christine og Vincent bor i Vincelles, La Vallee de la Marne, og producerer fra egne 8ha land årligt ca. 60.000 flasker champagne. 
Christine er 10. generation af familien, der arbejder med champagne, og hun arbejder sammen med sin mand meget bevidst med metoder, der gavner naturen og mennesket – og har opnået certificeringen HVE (High environmental value). 
De producerer en bred gamme af spændende champagner. Flere med blanding af de tre primære druesorter, men har også fremtryllet de 3 spændende cuvéeer: Rebelle (100% chardonnay), Provocante (100% Meunier) og Impertinente (100% Pinot Noir).
Christine har tidligere boet i Paris, hvor hun arbejdede som journalist – men er nu vendt hjem for at videreføre familiens champagneproduktion; tilført egne nye ideer og tanker om champagneproduktion. Christine er nytænkende og passioneret i alt, hvad hun foretager sig. For nyligt har hun købt den gamle skole i sin barndomsby, for at sikre dens bevarelse. Planen er at restaurere den og lade den blive en del af familiens champagneaktiviteter.