FAQ
Den fantastiske mousserende vin med de elegante bobler, der glimter fint i dit glas, bliver med tradition og passion fremtryllet i det nordøstlige hjørne af Frankrig – nemlig i Champagnedistriktet.
Langt de fleste lande i verden accepterer Champagne-distriktet som eneste vinområde, der producerer champagne. Der findes mange andre mousserende vine end champagne, men kommer vinen fra andre steder i verden, er den således ikke champagne. Selv i andre vinregioner i Frankrig må vinen ikke kaldes for champagne, men kaldes i stedet for cremant.
Desuden findes de 4 lyse druetyper Arbanne, Pinot Gris, Pinot Blanc og Petit Meslier, der tilsammen udgør under 5% af druehøsten.
Senest er en 8. drue, nemlig den grønne drue Voltis kommet til – men i de næste 10 år er denne drue på prøve. Producenter må derfor højst beplante 5% af markerne med Voltis, ligesom en champagne højst må indeholde 10% vin af denne drue.
Oftest fryses den øverste mængde vin til en lille vin-isklump, hvori bundfaldet fanges, så det farer ud sammen med en begrænset mængde champagne.
Degorgering kan også foretages uden frysning og kaldes “a la volée”, men her er der risiko for, at bundfaldet atter fordeler sig i vinen – og så kan hele processen begyndes forfra..
For mange år siden blev champagne tilsat meget sukker og 150-200 gram pr. liter var ikke usædvanligt – og set i den kontekst giver det gamle ord brut lidt mere mening.
Demi Sec: 32 – 50 g/liter
Champagne er en rimelig ung vin og den første champagne, hvor der bevidst var blevet arbejdet med at skabe en mousserende vin, menes at være skabt i årene 1695-1698.
Indtil da producerede vinbønderne, som i mange andre vindistrikter vine uden bobler.
Første skridt i retningen af den elegante mousserende vin, vi i dag kender som champagne, var da de i vinregionen fandt ud af at producere lyse vine af mørke druer. Senere kom boblerne til. Det menes, at boblerne i første omgang opstod ved tilfældigheder og ligefrem blev opfattet som en fejl ved vinen. Efterspørgsel efter de fascinerende mousserende vine førte imidlertid til, at der blev arbejdet målrettet på at få kontrol over boblerne – og vi kan i dag glæde os over, at skænke smukke boblende vine i glasset.
Non-millésime champagne giver producenten mulighed for år efter år at fremtrylle samme udtryk og stil i sin champagne, ligesom produktionsmetoden er med til at sikre en vis kvalitet i champagne generelt.
I første omgang blev byerne delt op i grupper og i Grand Cru byerne fik vinbønderne ved druehandel 100% af den fastsatte kilopris for høstede druer. I Premier Cru byerne blev vinbønderne betalt 90% af den fastsatte kilopris.
Nu kan du løsne den lille metal-wire ved at dreje 6 gange – prøv at tælle næste gang du åbner en champagne. Og husk, at fra du begynder at løsne wiren, skal du med den ene hånd holde godt fat om prop og flaskehals, så proppen ikke går af uden kontrol.
Der kan dog være forskel på den gode skænknings-temperatur alt efter, om du skænker en ung eller en ældre champagne – den ældre champagne skænkes ofte knap så kølig som den unge champagne, ligesom det kan være interessant at skænke champagnen knap så kølig, hvis den f.eks. skal nydes til kraftige bløde oste.
Er din champagne allerede kølet i køleskabet, kan du tage den ud og bare stille den på bordet – og efter ca. 15 min. er den klar til at blive skænket og nydt.
Får du pludselig brug for en kølig champagne, kan du stille flasken i en vinkøler eller en anden beholder. Derefter fylder du isterninger i, så de når op om flaskehalsen og vand fyldes omkring. Efter ca. 15 min. er champagnen fint kølet.