“Historien om venskab i Champagne”
Er der noget, der har sat sit aftryk på mig efter at have boet 3 år i Champagne, så er de mange fantastiske venskaber, jeg har fået og de mange champagnestunder, jeg har haft – og heldigvis stadig har – med mennesker, jeg holder af!
Champagnestunder
Ofte har jeg nydt champagne sammen med gode venner på en af Reims´ lækre restauranter eller hyggelige vinbarer. Andre gange var det til champagnefest hos naboen, eller når gæster kom på besøg med en god flaske under armen, som vi skulle nyde sammen. Værtindegaverne var jo pudsigt nok oftere champagne end blomster og chokolade;)
Venskab blandt producenter
På et tidspunkt mødte jeg den samme fornemmelse af venskab blandt to champagneproducenter. Nok er de på sin vis konkurrenter – de producerer jo da i hvert fald samme produkt – men nogle gange opstår der også helt særlige venskaber blandt dem, som jeg har oplevet det hos Champagne Gratiot og Champagne Belin.
Første møde
Allerede for flere år siden mødte jeg første gang Rémy Gratiot og Olivier Belin; først til deres årlige champagnefestival i Marnedalen og senere, da jeg var inviteret til en herlig champagnemiddag i Paris med deres champagnegruppe “Champagne et Vous”. Siden har jeg arbejdet sammen med Champagne Gratiot, men er fortsat også være ret glad for champagnerne fra Belin – og fik derfor lyst til at præsentere klubmedlemmer for disse champagner og fortælle historien om et smukt venskab.
Hjælpsomhed
Rémy og Olivier arbejder ikke blot sammen i producentgruppen “Champagne et Vous”, men stiller også gerne op hjemme hos hinanden for at give et nap med – som da Olivier til Champagne Gratiots 150 års jubilæum hjalp til, guidede og nærmest stolt fortalte gæsterne om Rémys arbejde og stod for dagens festlige indslag med at degorgere en af Rémys champagner.
Hvordan Rémy og Olivier mødtes
Men hvordan mødte de to egentlig hinanden – og hvordan er det muligt, at to producenter, der ligeså fint kunne være hinandens stærkeste konkurrenter, endte med at blive så gode venner? Dette og meget mere har jeg spurgt dem om, og jeg må bare sige, at deres svar tydeligt viser, at de to har er et imponerenede venskab, der er baseret på tillid, samarbejde og ikke mindst en stor indsigt i og forståelse for hinanden som mennesker både personligt og professionelt.
Du er meget velkommen til at læse hele inteviewet med Rémy Gratiot og Olivier Belin herunder:
INTERVIEW
Hvor længe har I to egentlig kendt hinanden?
Olivier: Jeg havde set Rémy på Lycée Viticole d’Avize (den lokale landbrugsskole i Avize, hvor op mod 80% af champagnebønderne uddannes)
Remy: Ja, men vi kender hinanden rigtigt siden 2014
Hvordan mødte I hinanden?
Remy: Vores veje krydsede hinanden i forbindelse med arbejdsmøder, men det var først i forbindelse med opstarten af festivalen “Champagne et Vous”, at vi lærte hinanden at kende.
Olivier: Ja, vi mødtes da vi ville opstarte associationen “Les Ambassadeurs du Terroir” som organiserer festivalen Champagne et Vous. Vi ledte efter store profiler, der havde lyst til at feste;) Altså producentprofiler, der var dynamiske, handlende og med et åbent sind.
I er både gode venner og kolleger, men vel også konkurrenter.
Hvordan finder I den rette balance i alt dette?
Remy: Venskab er en dyb følelse, hvor tilliden er ren. Vi er ikke konkurrenter, men frem for alt kolleger og venner. Vi udveksler ideer, vi støtter, rådgiver hinanden respekterer hinanden. Vores venskab med Olivier Belin er smukt, fordi det er sundt. Vi udvikler champagne med den samme passion og forsvarer det samme terroir…den i Marne-dalen, hvor Meunier-druen er vores kongesort.
Olivier: Konkurrenter? Stilarterne i vores brands supplerer hinanden mere, end de modsætter sig hinanden. Respekt for andre er en bærende værdi, der driver os. Kollega og ven? Forbindelsen mellem de to er jo fin, de blandes let og vores job er trods alt mere end bare et arbejde.
Hvordan kan I hjælpe hinanden og profitere af jeres venskab?
Remy: Vores champagner er helt sikker produkter af samme terroir, men de har hver sine egne identiteter. Vores venskab giver os mulighed for at udveksle ideer og synspunkter. Vores champagner udgør tilsammen et ret attraktivt sortiment af god kvalitet og tilgængelig for alle. De afspejler vores viden, som tidligere generationer har overført til os. I dag er det op til os at videregive dem til hinanden. Venskabet mellem os vinproducenter fører også til, at vi arbejder forenet og deltager under fælles banner i fælles begivenheder, hvilket også giver os mulighed for at have et større tilbud til elskere af champagne.
Olivier: Vi har stille og roligt lært at have tillid til hinanden. Vores teamwork i champagne associationen har smittet af på vores private og professionelle liv. Vores fælles værdier, udveksling om kulturel praksis i vores champagnehuse, vinfremstillingsmetoder i kælderen og vores kommercielle strategier er alle emner, som vi deler med hinanden – medmindre vi samles for at feste.
Kan I beskrive hinandens kvaliteter / kompetencer?
Remy: Olivier Belin er en passioneret mand, han er altid meget opmærksom og udvikler champagne, med en meget stærk familieånd. Olivier har en styrke og en overbevisning, der gør, at han arbejder for at forene vinproducenteren – og “Champagne et Vous”- festivalen blev skabt ud af samme ånd og ønske om deling og samhørighed. Oliver er festivalens far, og det var bla. også i min indsats for at støtte hans projekt, at vores venskab blev født. Olivier er en hel mand med en stærk karakter – han ved, hvad han vil!
Olivier:
Jeg vil gerne tegne tre portrætter. Damerne først…
Amélie er selve glæden ved at leve og gnistre. Hun er professionel og kommerciel, hun mestrer kunsten at byde sine kunder velkommen og er fuld af fantasi. Amélie er inspireret og inspirerende, hun elsker udfordring og at udfordre. Hun bevæger sig effektivt fremad fra projekt til projekt.
Rémy, han er en vis leder med perspektiv og erfaring. En kvalitet, som jeg sætter pris på hos Rémy er, at han tør! Hans erfaring med vinfremstilling og produktionens størrelse giver ham gode muligheder. Rémy er positiv, uanset omstændighederne. Han rejser sig igen uanset, hvad der sker for ham!
Amélie og Rémy er et energisk par. De har en særlig synergi, der driver deres Gratiot & Cie brand. Deres champagner er præcise, de arbejder struktureret og logisk – de fremstår både professionelt og seriøst. De komplementerer hinanden og altid med et kommunikativt smil.
…og har I andre emner, I gerne vil fortælle lidt om, så sig frit frem:)
Remy:
Uha, det kunne bliver meget langt. Der er jo bestemt arbejdet, men også selve livet. Vi elsker at mødes for at dele uforglemmelige øjeblikke over et godt måltid mad og en (flere) drink. Jeg vil mene, at vi allerede kunne skrive en hel saga fyldt med humør.
Olivier:
Ja, vi har mange aftener, der allerede hjemsøger vores fortid, men de må hellere blive i stilheden mellem os. Vores venskab er den slags møder, der ændrer et liv.
//
Jeg håber, at du nød at læse om de to gode venner Rémy og Olivier – og at deres deres historie kan inspirere dig til at nyde mange flere gode champagnestunder sammen med dine fantastiske venner!!
Bonusinfo
Champagne Belin hører hjemme i Essomes-sur-Marne i Marnedalen, hvor familien Belin årligt fremstiller 30.000 flasker champagne. De arbejder med alle de 3 primære druetyper, men med særligt fokus på Meunier.
I september ønskede jeg at forkælde klubmedlemmer med den lækre champagner fra Champagne Belin, men også dele historien om to gode venner i champagne, der mødtes i professionelt regi og siden har lært hinanden rigtigt godt at kende – så godt, at de i dag er blandt hinandens bedste venner!
//
I oktober måned sendte jeg champagner og historier fra Champagne Piot-Sévillano – og i november er jeg klar med mere dejlig champagne og en skøn ny historie.
Hvis du ønsker at nyde begge dele, er du selvfølgelig meget velkommen som medlem af klubben
Du finder mere info om klubben her: https://champagnestories.dk/champagneklub/
Jeg ville elske også at skulle forkæle dig med lækker champagne og skønne historier!
Bedste hilsner
Louise Søborg
Champagne Stories