Høst i Champagne

Normalt kommer vi ind i september måned, før høsten skydes i gang. De mange solskinstimer og høje temperaturer hen over sommeren satte dog i 2018 godt skub i druernes modningsproces, så årets høst allerede gik i gang 22. august.
Høsten varer 3 uger, og i disse uger øges antallet af arbejdere i Champagne med ca. 110.000 mennesker.

Det er forskelligt fra by til by, hvornår producenterne må høste årets champagnedruer.
Desuden kan der være forskel på, fra hvilken dato der i de forskellige byer må høstes hvilke druer.
Datoerne for høststart gives af den officielle champagnekomité, CIVC og er afhængig af målinger af druernes modenhed.

Du kan finde en oversigt over de forskellige byers høstdatoer 2018 her:
https://www.champagne.fr/en/general-news/news?actu=131

Høsttiden er en meget vigtig tid i Champagne og kvaliteten af de høstede druer naturligvis afgørende for kvaliteten af de champagner, vi kan nyde. I 2018 var meldingerne fra producenterne positive, druerne var af god karakter og der var virkeligt mange druer. I 2019 blev der høstet færre druer, men kvaliteten af de høstede druer var virkelig god – så det bliver spændende om nogle år at smage resultaterne fra de to gode, men alligevel forskellige høstår.
Vi må dog tålmodige, for høsten 2018 kom først på flaske i 2019, og 2019 på flaske i 2020. Nu lagrer vinen så i producenternes kælder minimum hhv. 15 måneder for non-millésime og 3 år for millésime champagner.

Men, men i mellemtiden kan vi jo så nyde de skønne billeder fra årets høst – og et godt glas champagne fra tidligere års høst!!

 

 

Du er velkommen til at benytte dette link, hvis al den læsning har gjort dig tørstig;)